Sæson hold

Hos VIBES YOGA undervises der hel sæsoner på ugentlige hold. Ofte fortsætter eleverne flere sæsoner, da der er en naturlig udvikling og styrke i at øve sig, at give sig tid og ro til at arbejde med  krop og sind- at undersøge - hvornår er jeg i balance. Min yoga undervisning er for ALLE KROPPE, om du er sportsudøver, svækket, stærk, smidig, skadet, eller har fysiske eller mentale udfordringer - mød op! Vi arbejder med det der er, observerer kroppen og begynder at forstå det kroppen fortæller. Det øjeblik kroppen bliver lyttet til, og taget hensyn til, sker der noget magisk. Da vi bruger udstyr, kan stillingerne tilpasses netop din krop, og du skal helst opleve, at du kan meget mere end du troede. Yogaen bliver aldrig kedelig, og dens mange facetter gør, at vi sæsonen igennem - livet igennem - kan vedligehold kontakten til krop og sind. Vi kan opleve en større frihed i kroppen, men også i vores åndedræt - evnen til at optage energi, holde på energi og bruge energi bevidst.  
Undervisning på et hold giver kontinuitet, og mange elever udtrykker at de føler styrke og løft i energi, og yogaens effekt giver styrke og glæde til at gå ud i livet! WAUW... . Er du i tvivl om hvilket hold der passer til dig, eller har du andre spørgsmål - kontakt mig endelig.